• Træbriketter - Hvad er træbriketter?
  • Træbriketter


    Da vi ikke længere har lister over forhandlere af træbriketter, henvises til vores søster site: Brænde Info

    Træbriketter består af findelet træ der er presset sammen under hårdt tryk. Træet som træbriketterne laves af, er oftest træafffald fra møbelindustrien.
    Presningen foregår i maskiner hvor træet bliver presset i forme. Under presningen frigives et stof kaldet lignin som fungerer som bindemiddel i træbriketterne. Dog ses det også at der bruges lim som bindemiddel.

    Træbriketter er oftest firkantede, men findes også som runde og aflange.
    Træsorten som træbriketterne fremstilles af, er oftest fyrretræ. Men de laves også af bøgetræ, egetræ og andre træsorter. Derudover laves de bl.a. også af tørv og kokosnødder.

    Træbriketter er CO2 neutrale hvilket betyder at det ikke frigiver mere CO2 ved afbrænding end det optog under væksten.

    Træbriketter og kvalitet. Træbriketternes kvalitet og brændværdi kan variere. Den er afhængig af hvor hårdt træbriketterne er presset og hvilket materiale de er lavet af. Nogle kan brænde længere end andre, her tales ofte om glødetid.

    Træbriketter bruges primært i brændeovne, men enkelte stokeranlæg kan også fyre med træbriketter hvilket er en stor fordel da træbriketter generelt er billigere end træpiller.

    Træbriketter kan købes hos mange træpille forhandlere. Du kan derfor finde forhandlere af træbriketter på vores træpille lister. Hvis der forhandles træbriketter, står det under produkter.



    Firkantede træbriketter
572.466 Visninger
  • Bruger Menu
^ Til toppen ^