• Miniflis som stokerbrændsel
  • Miniflis


    Miniflis - hvem har prøvet det
    Vi vil meget gerne høre fra andre der har prøvet at fyre med miniflis.

    Indtil vi kan præsentere en test af miniflis, vil vi fortælle lidt om miniflis.
    Alle stokeranlæg kan fyre med miniflis undtagen Pellex, Shell , Scotte og andre pillebrændere. Omrører er ikke nødvendig.

    Miniflis er et 100% rent naturprodukt. Det indeholder hverken limrester, støv, sand eller andet skidt. Derfor kan brændværdien faktisk være lidt højere end de produkter der ikke er 100% rene.

    Et kilo træ har den samme brændværdi uanset hvilken sort der er tale om. Derfor har et kilo træflis også samme brændværdi som et kilo træpiller. Miniflis fylder bare noget mere.

    Miniflis fylder mere. Netop det at miniflis fylder noget mere, skal du være opmærksom på. Det optager selvfølgelig lidt mere lagerplads, men kan opbevares udendørs overdækket med en pressenning. Der skal også påfyldes oftere når man fyrer med miniflis.

    Miniflis og indstillinger. Vigtigere er det at du skal sørge for at indstille dit stokerfyr til at fyre med miniflis. Da det fylder noget mere, skal du bruge mere fremføring af brændslet. Derudover skal der skrues ned for blæseren, da du ellers risikerer at den lette miniflis blæses ind i fyret og derved giver en dårlig udnyttelse.
    Miniflis giver ingen slagger og kun lidt aske og er ovntørret.

  • Brugernes erfaringer med Miniflis
  • Klaus skrev:Jeg har prøvet miniflis, det fungerer fint i en Benekov dog skal stokerpulsen sættes til ca det dobbelte, og man skal ikke være forbavset over stokeren skal køre brændsel ind mere eller mindre hele tiden hvis du har et stort forbrug og man skal lige lære det lidt at kende da ved høj drift er en chance for den blæser de mindste flisstykker i askeskuffen uden at være forbrændt helt.

    Ulempen er at det fylder en del ca 3 gange så meget som korn men fordelen er det kan opbevares udenfor da det suger minimalt fugt, selvfølgelig under en pressening.

    Kan du dog fyre med korn, rapspiller eller andet der har en fornuftig pris vil du nok ærge dig lidt over det ekstra arbejde miniflis giver, men er alternativet træpiller er det nok et forsøg værd.


    Kasper skrev:Jeg har kørt lidt miniflis i min MULTI22 pillebrænder, det virker fint, godt tørt, let optænding, god brændværdi og nem fremføring i sneglen.

    Der er to ting der i min verden gør det mindre interessant end fx. træpiller: Massefylden er ca. det halve af træpiller, derfor fylder brændslet det dobbelte, hvilket kræver stor silo, og der skal fremføres ca. dobbelt mængde til brænderen, dvs. sneglen skal køredobbelt så lang tid. Endvidere er det meget let, hvorfor det er nødvendig at skrue ned for blæseren / eller montere et fang over brænderhovedet for at noget af brændslet ikke bliver blæst ind i kedlen (dette kan sikkert optimeres væk).

    To ting der gør det interessant:
    1) Prisen - omkring 1000,- / ton
    2) Man kan lave det selv! og så er det jo billigt :o) Fx. af optørret energipil, gran eller lignende.


310.086 Visninger
  • Bruger Menu
^ Til toppen ^