• Træpiller - hvad er træpiller?
  • Træpiller


    Træpiller fremstilles af savsmuld og mindre træstykker der under tryk presses til pilleform.
    I Danmark er diameteren på en træpille 8 eller 6 mm og det er førstnævnte der en mest brugt. Længden på træpiller kan variere en del.

    Træpiller er CO2 neutrale hvilket er kendetegnet for biobrændsel. I 2008 var det samlede forbrug af træpiller i Danmark på 1.060.000 ton og er stadigt stigende.

    Træpiller bruges primært til opvarming af boligen, enten i et komplet centralvarmenalæg eller i en pilleovn som placeres inde i boligen og virker som en traditionel brændeovn. Brændslet er blot træpiller istedet for brænde.
    Træpiller bruges også som strøelse til husdyr, bl.a. heste.

  • Træpiller - hvorfor fyre med træpiller?
  • Træpiller og Miljø

    Der kan være flere grunde til at fyre med træpiller, men de to vigtigste er Miljø og Besparelse.
    Som nævnt tidligere er træpiller et CO2 neutralt brændsel. Definitionen på CO2 neutralt biobrændsel er, at det ikke frigiver mere CO2 ved afbrænding end det optog under væksten. Dog skal man være opmærksom på at den energi der bruges til produktion og transport af råstoffet samt det endelige produkt ikke indgår i regnestykket.
    Vælger man at fyre med træpiller udelukkende for at skåne miljøet, bør man derfor være opmærksom på hvor træpillerne er produceret og hvor råstoffet kommer fra.

    Træpiller og Besparelse

    Fakta er at du kan spare mere end 40% på energiudgifterne hvis du skifter oliefyret ud med et pillefyr og fyrer med træpiller istedet for olie.
    Besparelsen ved skift til træpiller er afhængig af hvor godt dit gamle anlæg udnytter energien samt hvor godt det nye anlæg udnytter energien.

    Der er derfor rigeligt med gode grunde til at fyre med træpiller.

    Træpiller og Statistikker

    Træpilleforbruget i Danmark er støt stigende. Klik på nedenstående billeder:

    Læs flere statistikker om det danske træpille marked i denne PDF: Det danske træpillemarked 2010

  • Træpiller - produktion af træpiller?
  • Løse træpiller

    Produktion af Træpiller

    Som tidligere nævnt fremstilles træpiller af savsmuld og mindre træstykker. Råstoffet kan være alt lige fra skovtræ til gamle paller og andet træaffald.

    Inden presningen af piller begynder, knuses træet i en mølle således materialet findeles.
    Herefter opvarmes materialet til ca. 70 grader og nu begynder selve presse processen.

    Idet træet opvarmes, frigives et stof der hedder lignin og det er dette der bruges som bindemiddel når træet presses til træpiller.





    Træpiller i poseTræpiller på palle
868.880 Visninger
  • Bruger Menu
^ Til toppen ^