Nitro-X
Da der er store besparelser, og da vi alligevel skal over grænsen med jævne mellemrum efter forbrugsvarer, besluttede vi os for at prøve Nitro-X Stokerkoks.
Nitro-X og besparelse
Lad os starte med at regne besparelsen ud i forhold til træpiller, som vi sætter til en kostpris på 1800,- pr. ton. Stokerkoksene koster 2100,- pr. ton, et kilo svarer til 1,8 kg træpiller. Så meget højere er brændværdien.
Vi henter 500 kg af gangen.
Et tons stokerkoks svarer altså til 1,8 tons træpiller. Derfor ser regnestykket således ud:
1,8 x 1800 = 3240
Det er den værdi koksene repræsenterer hvis vi skulle "omregne" dem til træpiller.
3240 - 2100 = 1140 Da vi henter 500 kg, sparer vi 1140/2 = 570,- pr. tur.
Det koster selvfølgelig lidt benzin at køre de ekstra kilometer, men det er begrænset. Da hastigheden er meget lavere ved kørsel med trailer, er benzinforbruget faktisk ikke højere end hvis vi kørte uden trailer.
Nitro-X testen
Testen blev udført i et ikke navngivet stokerfyr med indføringsrør.
Fuld af selvtillid og glæde over at kunne spare lidt penge, fyldte jeg 200 kg i beholderen.
Jeg tjekkede selvfølgelig jævnligt hvor meget der blev brugt, og kunne med stor tilfredshed konstatere at det gik som forventet.
Der kommer lidt mere aske og det lugter også lidt af grill, men ikke mere end man kan leve med det. Lugten hos os, er nok mest grundet det område vi bor i.
Efter et par uger opdagede jeg til min rædsel at der var gået hul på røret der fører koksene ind til brænderen!
Det viste sig at tidligere tilbagebrændinger havde været lidt for hård ved røret. Et område på ca. 7 cm i diameter var blevet helt tyndt.
Da koksene er meget hårdere end træpiller, havde de slidt hul i den del af røret der i forvejen var beskadiget.
Dette var altså ikke koksenes fejl, men derimod et tyndt område på indføringsrøret. Det blev iøvrigt hurtigt ordnet ved at svejse en lille plade på.
Hvis man kan leve med at det giver mere aske og det til tider kan lugte lidt af grill - selvfølgelig afhængig af din skorsten og fyrets indstillinger - er det bare med at komme afsted.
Hvad lugtgener angår, vil du ikke kunne lugte noget hvis du heller ikke kan lugte når du brænder træpiller af.
Man skal nok også lige bemærke at det ikke er miljømæssigt "korrekt" at fyre med koks.
Til sidst mangler du bare at kontrollere om din stoker kan fyre med stokerkoks. Kontakt evt. din leverandør og hør nærmere.
Vores test er foretaget i 2006.